
Brian stod på Spansk Stils pavillon
Tak alle I Spaniensinteresserede! Det var en fornøjelse at høre om jeres oplevelser og erfaringer med Spanien. Ærlig talt, så var vi overraskede over den positive modtagelse. Ikke at vi havde ventet at blive “rullet i tjære og fjer”, men det kom lidt bag på os, hvor mange der rent faktisk besøger Spanien jævnligt.
Messen var godt besøgt, selvom lørdag kun havde halvt så mange besøgende som planlagt. Et royalt bryllup kan jo nok holde familien Danmark hjemme ved skærmene. Til gengæld var der besøgende allerede fredag.
Hvis du ikke kom forbi messen, men alligevel gerne vil have et eksemplar af magasinet, så kan vi anbefale dig at flyve med FlyClassic til Malaga eller Mallorca, hvor vi regner med snart at være inflight magasin. Du kan også gå til lægen, hvor du kan tage et eksemplar mod at donere et valgfrit beløb til Røde Kors.
Abonnement på Spansk Stil for kr. 149
Nu er der nok nogen, der ikke lige er på vej til Spanien og ikke lige er syge, men alligevel gerne vil have et eksemplar. Der er håb for Jer også. På www.spanskstil.dk kan du bestille et abonnement for kr. 149 for et helt år. Det betaler kun portoen, men vi er bare glade for at få flere læsere!
Standen er pakket sammen nu, og Rungstedgaard kan vende tilbage til sit naturlige leje, uden mavedansere og glade familier på udflugt.
Vi ses til næste messe!